Madmisbrug og spiseforstyrrelser
Årsagen til, at du reagerer med madmisbrug eller en spiseforstyrrelse skal mange gange findes i omstændigheder eller uklarheder, der ligger helt tilbage fra barndommen eller ungdommen. Er du ramt af en spiseforstyrrelse og / eller har madmisbrugsadfærd er det vigtigt at du lærer at frigøre dig fra fokuseringen på spiseforstyrrelsen / madmisbruget og begynder at arbejde med de egentlige bagvedliggende problemer.
Når det handler om et usundt madforhold er det vigtigt at forstå, at mad grundlæggende er nærende og livgivende og du lærer i behandlingen, hvordan du når frem til at nyde din mad frem for at døje med dårlig samvittighed og ubevidste konflikter. Det vigtigste er, at du lærer at acceptere dig selv. Grundlæggende er du den samme person uanset om du er tyk eller tynd. Selvtilliden kan synes at blive bedre, når vægttabet ændrer kropsformen. Problemet er, at hvis du har et lavt selvværd og en masse uafklarede og måske ubevidste indre konflikter vil disse fortsat være der, når din krop når sin – i dine øjne – idealvægt. Det er derfor din kropsvægt vender tilbage til udgangspunktet efter en slankekur. Kroppen signalerer til omverdenen, at du ikke har det godt ved at lagre fedt. Omvendt er det den ekstremt tynde krop, der signaler dine ubevidste konflikter, hvis du lider af spiseforstyrrelsen anorexi.
Jeg kan hjælpe dig til at få en forståelse for, hvad der ligger til grund for dit madmisbrug/ din spiseforstyrrelse.