Forstå din overvægt

Overvægt defineres som en overophobning af kroppens naturlige fedtdepoter. Det vil sige, at kroppen på grund af en ubalance har lagret for meget fedt. Den mest almindelige årsagsforklaring er, at overvægten skyldes den fysiske ubalance med for højt kalorieindtag og for lidt bevægelse. Diæt og motion er desværre bare ikke altid nok i kampen mod overvægten.

I mange tilfælde vil det kun blive til symptombehandling og et vægttab vil kun være kortvarigt. Hvis du er overvægtig og ønsker at slanke dig er det vigtigt at finde frem til symptomets årsag og forstå, at det er hjernen, der styrer din vægt. Overvægten sidder ikke på maven eller på lårene, men i hjernens belønningssystem, som styrer dine spisevaner.

Hvis du har et uhensigtsmæssigt forhold til mad er det ofte et symptom på, at du mentalt har det dårligt. Maden og dens effekt i kroppen bliver en flugtvej fra de ubevidste følelsesmæssige konflikter, der er svære at håndtere. Hvis der kun fokuseres på den synlige overvægt med adfærdsændring som slankekure og intensiv motion, så fjernes symptomet, men ikke årsagen og derfor nytter slankekure og kostplaner ikke noget på den lange bane i disse tilfælde. Desværre er overvægtige ofte blevet overbevist om, at de bare skal tage sig sammen. De er ikke bevidst om, at deres overvægt er et symptom for en mental ubalance, som kræver psykologisk behandling. Psykologisk overvægtsbehandling handler om at finde frem til indre konflikter, få talt om dem og på den måde få hjælp til at komme videre.

Du skal forstå årsagen til din overvægt ellers risikerer du at kæmpe en umulig kamp mod de overflødige kilo resten af livet.

Jeg har med udgangspunkt i udredningerne af overvægt hos mine klienter udviklet en psykologisk udredningstest, der kan afklare om din ubalance primært er fysisk eller psykisk og hvilke psykiske problemstillinger, der kan have udløst, at din krop har lagret for meget fedt.

Igennem de sidste 10 år har jeg udredt knapt 500 overvægtsklienter og ikke to klienter har været sammenlignelige. Alle har deres helt egen årsagssammenhæng i forhold til overvægten. Derfor er det så vigtigt, at du får en grundig udredning i forhold til at forstå, hvilke faktorer der ligger bag din overvægt.

Kom igang med at forstå din overvægt: Opret dig som klient, og udfyld udredningsskemaet